Stege sukkerfabrik – Møns mest betydningsfulde industrifabrik

Facebook Del på facebook
Efter en længere tids overtalelse lykkedes det  i 1884 Frede Bojsen at få etableret en sukkerfabrik på Møn.

I 1872 blev aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker oprettet.  Sukkerfabrikkerne blev ledet af bank- og industrimanden C F Tietgen.

I begyndelsen blev sukker fra fabrikkerne udvundet af sukkerrør. Senere, efter forsøg med dyrkning, forædling og udvinding af sukker fra sukkerroer, blev der oprettet sukkerfabrikker baseret på sukkerroer. Sukkerfabrikken i Odense var den første fabrik, der udvandt sukker fra sukkerroer. Siden blev der også etableret roebaserede fabrikker i Holeby og Nakskov.

Bojsen og de visionære mønske landmænd

En række visionære mønske landmænd med højskoleforstander og rigsdagsmand Frede Bojsen i spidsen ønskede, at der blev etableret en sukkerfabrik på Møn. De Danske Sukkerfabrikker gav tilsagn om at etablere en fabrik i Stege, hvis tilstrækkeligt med landmænd ville tegne kontrakt om at dyrke sukkerroer. Mindst 2.000 tdr. land med sukkerroer skulle der til.

Frede Bojsen opfordrede bønderne til at tegne roekontrakter, men i første omgang fik man kun tilsagn om dyrkning af 1.200 tdr. land, og planerne om en sukkerfabrik på Møn blev afvist.

Beslutningen

Det lykkedes dog senere Frede Bojsen at overbevise finansmanden C F Tietgen om projektets bæredygtighed, og i 1883 blev det endeligt besluttet at etablere en fabrik ved Stege. Arkitekten Ludvig Fenger, som bl.a. havde tegnet en række skoler og kirker, fik opgaven med at tegne fabrikken, mens den unge ingeniør Johan Jakob Voltelen skulle stå for opførelsen af fabrikken. Selv samme Voltelen blev også fabrikkens første direktør.

Fabrikken blev bygget i Lendemarke ved Stege. Her lå fabrikken ideelt for roedyrkerne på både Møn og Sydsjælland. Her kunne man tage imod roer fra Møn og store dele af Sydsjælland. Samtidig var transportforholdene på det lille næs mellem Stege Bugt og Stege Nor med hovedvejen på den ene side og Stege Bugt på den anden side meget gunstige.

Fabrik i røde sten
Vinduesparti fra Stege Sukkerfabrik.

Sukkerfabrikken blev bygget i røde, glatte mursten med murede murpiller og mellemliggende blændingsfelter. Fabrikken omfattede også to store skorstene, der udover nogle nyere betonsiloer, i dag er et markant vartegn for Stege by og kan ses fra Dronning Alexandrines Bro.

Fabrikken havde også sit eget havneareal og brohoved samt et motordrevet skib, som transporterede sukkermasse fra Mern Saftstation.

Umiddelbart vest for fabrikken ligger der et inddæmmet område med 7 jordbassiner, der blev brugt til den jord, der blev spulet af roerne inden forarbejdningen på fabrikken. De første jordbassiner blev anlagt i 1960’erne, efter at saftsstationerne var blevet nedlagt. Ved fabrikkens lukning i 1989 var flere af bassinerne endnu ikke fyldt med jord.  I 1993 blev området fredet og  er i dag et værdifuldt naturområde ud til Stege bugt med et varieret plante- og dyreliv.

Fabrikken stod klar til roernes høstperiode – roekampagnen – i 1884. Roekampagnen varede 52 døgn og krævede mere end 500 ansatte. Det var folk, der beskæftigede sig inden for håndværk, kemi og kontor samt mange ufaglærte. Også kvinder fandt arbejde på fabrikken. Sukkerfabrikken var ikke blot en vigtig arbejdsplads på Møn fra den blev etableret i 1884 til den blev lukket i 1989. Den skabte også arbejde i landbruget og i transporterhvervet.

Arbejderboliger

Mangel på arbejdskraft ved industrialiseringens begyndelse betød, at fabrikker mange steder måtte tiltrække arbejdere fra landet bl.a. med tilbud om boliger. Derfor blev der i mange danske byer med en stor vækst omkring århundredeskiftets industrialisering bygget arbejderboliger.

I 1884 blev der i tilknytning til Stege Sukkerfabrik opført to beboelsesejendomme for de, der arbejdede på fabrikken under roekampagnen.

I 1886 blev Stege Sukkerfabriks Byggeselskab stiftet. Byggeselskabet opførte 30 små, sammenhængende gadehuse i Fabriksgade og Nygade. Husene havde et arkitektonisk tilhørsforhold til fabrikken.  I Fabriksgade er dobbelthusene lave og smalle med en lille køkkenhave. Senere i 1912 blev Arbejdernes Byggeforening stiftet, og dette boligselskab opførte fritliggende ejendomme på Enighedsvej. Disse huse er noget større og blev formentlig bygget til de faglærte og til mestrene.

Der blev også plads til en direktørbolig vest for fabrikken.

Transport af roesaften

For ikke at skulle transportere de tunge roer de lange afstande til fabrikken, blev der etableret lokale saftstationer.  Ved planlægningen af sukkerfabrikken ved Stege blev der talt om at oprette 2 saftstationer – en på Østmøn og en på Vestmøn. Det blev dog til fem saftstationer. Her blev roernes råsaft udvundet. Herfra blev råsaften pumpet gennem rør til fabrikken i Lendemarke. I første omgang blev saftstationerne i Damsholte, Damme og Pollerup bygget og senere kom saftstationerne i Holme og Mern til.

Fra markerne på Østmøn blev der, som mange andre steder, etableret smalsporede jernbaner, der skulle transportere roerne til saftstationerne. Det var en nødvendig forudsætning, da transporten af roerne var tung og besværlig. Dette gjaldt i særlig grad på Østmøn, hvor vejene var dårlige og terrænet bakket. Frem til midten af 1800-tallet var de små bondesamfund i vid udstrækning baseret på selvforsyning. Den velorganiserede roetransport knyttede landbrug og industri sammen og betød en overgang fra selvforsyning til egentlig pengeøkonomi. Læs mere om Møns roebane her.

Råsaften fra saftstationerne mod øst blev ført i rørledning til havnen i Stege på en lille bro kaldet Sukkerbroen. Broen blev efter lukningen af saftstationen i Holme anvendt til at transportere ekstra vand til sukkerfabrikken. Sukkerbroen blev revet ned i 1968, men broens fundamenter skulle stadig ligge der.

Sukkersaften fra Mern blev frem til 1943 pumpet til Kalvehave og her fra sejlet til Lendemarke i sukkerfabrikkens tankskib ”Adolf”, men efter Dronning Alexandrines bro blev bygget i 1943, blev saften ført i rørledning over broen.

I takt med at lastbilerne fik deres indtog i løbet af 1920’erne, blev produktionen centraliseret og saftstationerne gradvist nedlagt. Damme nedlagdes i 1928, Pollerup i 1936, Damsholte i 1949 og Holme i 1950. Mern Saftstation blev som den sidste i landet nedlagt i 1976.

Etableringen af en stor sukkerproduktion

I 1915 var der i tilknytning til Stege Sukkerfabrik og de tilhørende stationer på Møn og i Mern 3.000 ha med sukkerroer. Det svarer til en syvende del af Møns samlede areal.

I 1918 stod sukkerfabrikken ved Stege for næsten 11 % af den indenlandske produktion af roesukker. I 1989 blev der efter sigende produceret 50.000 ton sukker på sukkerfabrikken. Det var 3-4 gange mere end i 1918.

Sukkerfabrikken blev i mere end 100 år Møn’s væsentligste industri – et kæmpe fabrikskompleks med hundredevis af jobs til ansatte på fabrikken, i landbruget og til at transportere roerne. Sukkerfabrikken var grundlag for mange familiers daglige liv og for hele lokalsamfundet.

Lukket i 1989

I 1987 var situationen alvorlig for sukkerfabrikken. Fremstillingskapaciteten for sukker i Danmark var for stor og der var rygter om at lukke fabrikken i Stege. Mange ville miste deres arbejde og roedyrkerne på Østmøn risikerede at skulle køre deres roer til Gørlev eller Saxkøbing, hvis fabrikken lukkede.

I 1989 blev fabrikken lukket og en række af de tekniske anlæg blev taget ned. Fabriksbygningerne er intakte i dag og er et fornemt eksempel på den danske industrielle kulturarv. Bygningerne danner nu ramme for både erhverv og kultur. Ud over erhvervslejemål som Det lille røgeri, Flügger, Rema 1000,  Møn Bolscher, Kaffehuset Møn m.v., foregår her også en lang række kulturelle arrangementer, som koncerter, udstillinger og konferencer, primært i fabrikkens “Bøhmiske Hal”.

Udover fabrikken kan man se enkelte levn fra sukkerproduktionens storhedstid: Saftstationen i Damme, en  vejerbod i den sydlige ende af Noret samt en remisebygning i Borre.

Du kan også nyde denne flotte og personlige skildring af sukkerfabrikken fra Møn stories.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *