Dannelsen af Møns smukke natur

Facebook Del på facebook

Skrivekridtet dannes

Møns smukke natur bærer i meget høj grad præg af undergrundens 70 millioner år gamle skrivekridt. Skrivekridtet blev dannet i kridttiden, hvor Danmark var dækket af et tropisk hav. Her levede der fisk, søpindsvin, muslinger, søstjerner, blæksprutter og mikroskopiske alger. Algerne indeholdt små runde skiveformede skeletdele på blot få tusindedele af en millimeter – de såkaldte coccolitter. Når algerne døde, sank coccolitterne ned på havbunden og blev aflejret. Coccolitterne dannede gennem millioner år det tykke kridtlag, der udgør det geologiske underlag i Møns Klint.

Det meste af kridtet har et relativt højt indhold af små fossiler. Det tyder på, at kridtet er aflejret på relativt lavt vand, hvor smådyrene levede. Mod nord er klinten fattigere på fossiler og tyder på, at kridtet her er dannet på større havdybder.

Østmøn
Pittoresk træ styrtet i havet ved Møns Klint. Billedet er taget af Kenneth Grymen. Se flere af Kenneths billeder her.

I kridtet findes lag af flint. Flint består af kisel og findes typisk som lag af sammenvoksede knolde i kridtet. Flint er typisk afsat i og omkring krebsdyrs gravegange, der havde forbindelse med havbunden, så iltholdigt havvand kom i kontakt med iltfattigt vand i bundslammet og udfældede kisel omkring gangene. Flintens form afspejler derfor i en vis udstrækning gravegangenes form.

Mosasauren – dræberøglen i kridthavet

I havet levede også den 15 meter lange dræberøgle mosasauren med store, kraftige tænder. For få år siden blev der fundet en forstenet mosasaur-tand ved Møns Klint. Både på stranden og i kridtet finder du forsteninger af søpindsvin samt aflange vættelys. Vættelys er forsteninger af skjoldet fra en uddød blæksprutte.

Høvblege bag Møns Klint
Græsning ved Høvblege

Efter Kridttiden hævede kontinenterne sig og skabte bjerge. Da sidste istid (Weischel-istiden) nåede Danmark for 13-15.000 år siden, var det tykke kridtlag allerede hævet over havets overflade.

Istidens gletchere satte spor i landskabet

Istidens gletchere havde enorme kræfter og ismasserne pressede skrivekridtet op og forskellige isfremstød har skabt foldninger og dannet kalkrygge og dale på Møn.  Siden har skred og havets erosion blotlagt kridtet. Undergrundens kridt ses ved Hvideklint og ikke mindst ved Møns Klint, der med sine smukke hvide klinter og dybe fald har en ganske enestående status i den danske natur.

Is-fremstødene skabte også randmorænebakkerne, mens isens smeltevandsfloder førte vandet bort og formede de brede dale, og hvor nogle af dem siden har været fyldt med vand. Siden det sidste isdække smeltede bort, har havet ændret konturen af Møn, og havets grus og sten udgør Møns yngste geologiske historie.

Vest for Høje Møn findes Borrelavningen, der i stenalderen var en smal, lavvandet fjord. Borrelavningen er et andet af de markante landskabstræk på Østmøn.

Skov og strand

Du finder også dejlige skove i det smukt kuperede landskab, bl.a. Klinteskoven bag Møns klint.

På Møn finder du også dejlige og børnevenlige strande. To af Danmarks bedste strande finder du ved Klintholm Havn og Ulvshale.

Guide til Østmøn