Dannelsen af Møns smukke natur

Facebook Del på facebook

Skrivekridtet dannes

Møns natur er stærkt præget af undergrundens 70 millioner år gamle skrivekridt. Skrivekridtet blev dannet i kridttiden, hvor Danmark var dækket af et tropisk hav med fisk, blæksprutter, søpindsvin, muslinger og mikroskopiske alger. Algerne indeholdt runde skiveformede skeletdele på få tusindedele millimeter – de såkaldte coccolitter. Når algerne døde, sank coccolitterne ned og blev aflejret på havbunden. Aflejring af coccolitterne dannede gennem millioner af år det tykke kridtlag, der udgør Møns undergrund, og som er blotlagt ved Møns Klint.

En del af kridtet har et højt indhold af små fossiler. Det tyder på, at kridtet er aflejret på lavt vand, hvor smådyrene levede. Mod nord er klinten fattigere på fossiler. Her er kridtet dannet på større havdybder.

I kridtet findes mørkegrå flintebånd. Flint består af mineralet kisel og findes typisk som sammenvoksede knolde, der ligger som lag i kridtet. Flinten er typisk afsat i og omkring krebsdyrenes gravegange. Gravegangene havde forbindelse med havbunden, så det iltholdigt havvand kunne komme i kontakt med iltfattigt vand i bundslammet og betød, at kisel blev udfældet omkring gangene. Flintknoldenes form er derfor et aftryk af gravegangene.

Østmøn
Pittoresk træ styrtet i havet ved Møns Klint. Billedet er taget af Kenneth Grymen. Se flere af Kenneths billeder her.
Dræberøglen i kridthavet

I kridthavet levede også en kødædende dræberøgle med store, kraftige tænder og som kunne blive op til 15 meter lang. Det var den drabelige mosasaur. De senere år er der fundet forstenede mosasaur-tænder ved Møns Klint. Man finder også forsteninger af søpindsvin samt de runde og aflange brunlige vættelys, der er forsteninger af skjoldet af en uddød blæksprutte.

Efter Kridttiden hævede kontinenterne sig og dannede bjerge. Da den sidste istid, Weischel-istiden, nåede Danmark for 13-15.000 år siden, var kridtlaget allerede hævet op over havets overflade.

Istidens gletchere satte spor i landskabet

Istidens gletsjere havde enorme kræfter og pressede skrivekridtet op, og isens fremstød foldede kridtlaget og dannede kalkrygge og dale. Bagefter har havets erosion og skred blotlagt kridtet og formet klinten. Undergrundens kridt ses ved Hvideklint og ikke mindst ved Møns Klint, der med sine smukke hvide klinter og meget dybe fald har en særlig status i den danske natur. Møns Klint og Mandemarke Bakker er, da stederne repræsenterer naturoplevelse ud over det sædvanlige, med i Danmarks naturkanon.

Isens skabte også randmorænebakkerne, mens smeltevandsfloderne førte vandet bort og formede de brede dale, og hvor nogle af dem siden har været fyldt med vand. Siden det sidste isdække smeltede bort, har havet ændret konturen af Møn, og havets grus og sten udgør Møns yngste geologiske historie.

Kridtklinter
Møns Klint med kig til Østersøen

I området bag Møns Klint findes en moræneryg med bakker, slugter, små søer og jordfaldshuller. Det stærkt kuperede landskab er blandt andet opstået ved at regnen har opløst det underliggende kridt. Det højeste punkt her er Aborrebjerget med sine 143 meter. Store dele af området er dækket af marker, skov og overdrev med blandt andet orkidéer.

Høje Møns bakkelandskab virker især højt, fordi bakkelandskabet mod vest afgrænses mod vest af den lavtliggende Borrelavning. Borrelavningen var i stenalderen var en smal, lavvandet fjord. Borrelavningen, der ses ved byen Borre, er andet markant landskabstræk på Møn. Senere sandede fjorden til og lukkede sig helt.

På den anden side af lavningen ligger endnu en nord-/sydgående moræneryg med bakketoppe på op til 50 meter. Her findes byerne Elmelunde og Råbymagle.

Skov og strand

Der er også dejlige skove i det smukt kuperede landskab, bl.a. Klinteskoven bag Møns Klint. På Møn finder du også dejlige og børnevenlige strande. To af Danmarks bedste strande finder du ved Klintholm Havn og Ulvshale.

Guide til Østmøn