Høje Møn og Borre-lavningen

Facebook Del på facebook
Høje Møn dannes

Den østligste del af Møn kaldes Høje Møn og blev dannet under den sidste istid for 12.000 år siden, da isen stødte enorme flager af kridthavbunden sammen. Høje Møns bakkelandskab virker især højt, fordi bakkelandskabet mod vest afgrænses af Borrelavningen, der indtil for nogle hundrede år siden var en lavvandet fjord. Høje Møn består i vid udstrækning af kridt, der blev stødt op af isen under sidste istid.

Kridtklinter
Møns Klint med kig til Østersøen

Østmøn rummer en af Danmarks absolut største naturseværdigheder, Møns Klint. B

Bag klinten finder du en moræneryg med bakker, slugter, små søer og jordfaldshuller. Det stærkt kuperede landskab er opstået bl.a.  ved at regnen har opløst det underliggende kridt.

Det højeste punkt på Østmøn er Aborrebjerget med sine 143 meter.

Store dele af Østmøn er dækket af marker, skov og overdrev med bl.a. orkidéer.

Borrelavningen

Længere mod vest findes Borrelavningen, eller Borre Sømose, der i stenalderen var en smal, lavvandet fjord. Borrelavningen, der ses ved den tidligere købstad Borre, er et andet af de markante landskabstræk på Møn.

Borre på Møn
Dis over Borrelavningen. Billedet er taget f Richard Clark. Se flere af Richards flotte billeder her.

Lavningen ligger som en kontrast til Høje Møn, der ligger øst for lavningen. På den anden side af lavningen ligger endnu en nord-/sydgående moræneryg med bakketoppe på op til 50 meter. Her findes byerne Elmelunde og Råbymagle.

Guide til Østmøn