Mønbroen og den rørte dronning

Facebook Del på facebook

Dronning Alexandrines Bro – også kaldet Mønbroen – forbinder Møn med Sjælland.

Broen er en 746 meter lang klassisk buebro. Det er den ældste af de to faste forbindelser til Møn. Mange mener, at det er Danmarks smukkeste bro.

Det var en trussel om en ny afgift, der gav næring til kravet om en bro til Møn. Der var planlagt en afgift på varer, der blev transporteret mellem Koster og Kalvehave. Imidlertid blev der klaget over, at varer, der blev sendt med Møens Dampskibsselskab mellem Stege og Kalvehave skulle pålægges en afgift samtidig med, at man gratis kunne tage varer med bil over Koster-Kalvehave-færgen.

Men i stedet for at fjerne afgiften blev der varslet en tilsvarende afgift på Koster-Kalvehave-overfarten. Det blev dråben for Mønboerne.

På initiativ fra Møns Landboforening blev der den 10. december 1934 afholdt et protestmøde over den planlagte afgift. Protestmødet resulterede i, at man vedtog en opfordring om at få nedsat ”et udvalg til at rette de fornødne henvendelser og i øvrigt arbejde for Bro-spørgsmålets fremme.”

Afgiften blev aldrig til noget, men ønsket om en bro stod tilbage. Glæden var derfor stor, da den daværende trafikminister Fisker i januar 1938 kunne meddele, at broen var bevilget.

Det lokale amtsråd besluttede i marts samme år at bygge en bro efter et projekt skitseret af Professor Anker Engelund. Professor Engelund stod også bag Storstrømsbroen, Lillebæltsbroen og Munkholmbroen.

Og året efter – i 1939 – startede bygningen af broen, og i en tid med høj arbejdsløshed var byggeprojektet et meget kærkomment projekt. Opførelsen af broen gav arbejde svarende til 1000 mandeår.

Da broens stod færdig, kunne man den 30. maj 1943 indvi den nye bro ved en stor folkefest, hvor over 20.000 mennesker var mødt frem. De ville høre Kong Christian den tiendes dronning – Alexandrine – åbne broen, der var blevet opkaldt efter hende.

Da folkemængden som det sig hører og bør havde råbt hurra og sunget nationalmelodien var dronningen i mellemtiden blevet så rørt over at skulle lægge navn til broen, at hun ikke længere var i stand til at holde sin planlagte tale. Derfor måtte hendes søn, den senere Kong Frederik d. 9., træde til og holde talen.

Den smukke Dronning Alexandrines bro til Møn. Billedet er taget af Dorte Irene Sattrup Lund-Nielsen.

Efter talen kørte de kongelige over broen i bil og sprængte den silkesnoren og broen var åbnet. De kongelige fortsatte og senere samme dag blev også dæmningen mellem Møn og Bogø indviet.

Broen afsluttede mange års færgefart mellem Koster og Kalvehave og indledte en ny æra i Møns historie – med direkte forbindelse til Sjælland for menneske- og varetransport.  Broen var også en stor fordel for de Mønske busser, som nu uhindret af kunne betjene et større område og var også med til at undergrave Kalvehavebanens trafikgrundlag.  Det var ellers planen, at banen skulle føres over broen til Møn, men med broen var det biltransporten der vandt. Banen lukkede i øvrigt i 1959.

I dag kan man endnu se resterne af det gamle færgeleje ved Koster Færgegård, og broen – den står heldigvis endnu, og er man heldig at have lidt penge på lommen, så kan man glæde sig over broens smukke syn på 500-kroneseddelen – har jeg hørt.

Har du ikke lige en 500-kroneseddel, så kan du nyde Dorte Irene Sattrup Lund-Nielsens smukke billede af broen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *