Møns fortidsminder

Facebook Del på facebook

Selv om udviklingen i landbruget har betydet, at mange fortidsminder er blevet sløjfet, har Møn bevaret mange sine fortidsminder fra bondestenalderen (4.000-1.700 før Kristi).

Stenalderfolkets landbrug og kvægavl forandrede landskabet

For 6.000 år siden kom landbruget til Danmark og der opstod nye samfundskulturer baseret på landbrug og kvægavl svarende til de kulturer, der 2.000 år inden havde spredt sig i Europa. Introduktion af landbrug og kvægavl forandrede landskabet. Skoven blev ryddet, og der blev oprettet marker til dyrkning af korn. Den tætte skov blev afgræsset af fritgående husdyr, og mennesket blev tættere knyttet til et bestemt område. Med bofastheden fulgte også større huse af træ.

Der er mange teorier om, hvorfor stenalderfolket overgik fra at være jægere til fastboende agerbrugere, men overgangen skete forholdsvist hurtigt, måske i løbet af blot et par hundrede år.

Stenalderfolket benyttede svedjebrug på deres marker, hvor der blev dyrket tidlige former af hvede og byg, og holdt okser, får, svin og geder.

Stenalderfolket begravede deres døde slægtninge i gravanlæg af sten, kaldet dysser og jættestuer. Gravanlæggene skulle hædre de døde og fysisk markere stenalderfolkets territorium.

Den ældre bondestenalder (4.000 – 2.800 før Kristi) kaldes Tragtbægerkulturen på grund af periodens karakteristiske tragtformede lerkar. Tragtbægerkulturen er kendetegnet ved deres lerkar, men også deres slebne flintøkser og langhøje, jættestuer og stendysser. Tragtbægerkulturen levede formentlig fredeligt sammen med de sidste jægere.

1) Sømarkedyssen, 2. Busemarke Langdysse, 3) Jordehøj, 4) Sparresmindestuen, 5) Kong Asgers Høj, 6) Sprove Stordysse, 7) Klekkendehøj, 8) Grønsalen
Busemarke Langdysse

Busemarke Langdysse ligger ved møllestien vest for Nøddebjerggård ved Busemarke. Langdyssen er 5.400 år gammel. Busemarke Langdysse lå lavt i landskabet og tæt ved stenalderens kystlinje. Langdyssen består af et åbent gravkammer og randstene, der omkredser et areal på 9 x 30 meter. Langdyssen er speciel på grund af de tre randsten ved langdyssens sydvestlige ende samt den ene af formodentlig tre tilsvarende modsat. Inden for randstenene findes en velbevaret høj, der går til toppen af bærestenene i det åbne, smalle rektangulære gravkammer. Gravkammeret er af en tidlig type, som blev opført som gravsted for enkelte udvalgte personer fra Tragtbægerkulturen. Graven er formentlig blevet åbnet og plyndret for indhold, og kammerets dæksten samt nogle randsten mangler. Der findes ikke fund fra stedet.

Busemarke Langdysse, der oprindeligt blev etableret tæt på stenalderens kystlinie.

500 meter nordvest for langdyssen ved Bøgebjerggård på vejen mod Ny Borre lå der en stor højgruppe med mere end 12 gravhøje.

Kong Asgers høj
Kong Asgers Høj

Kong Asgers høj er en af de største og flotteste jættestuer på Møn. Jættestuen ligger vest for Sprove. Kong Asgers høj er fra bondestenalderen for 5.200 år siden og er speciel på grund af sin størrelse og flotte opbygning. Jættestuens kammer er opbygget af 19 bæresten, som understøtter loftets 7 kæmpe dæksten. Kammerets aflange gang er 10 x 2 meter og har en pæn højde. Kammergangen er symmetrisk opbygget omkring gangåbningen i midten af kammerets sydøstlige langside. Med undtagelse af få dæksten over den ydre del af gangen fremstår jættestuen intakt.

Klekkendehøj jættestue

Klekkendehøj jættestue blev opført for 5.200 år siden. Jættestuen ligger nordvest for Askeby. Klekkendehøj er en af de relativt sjældne dobbelt-jættestuer med hver sin indgang. Jættestuens to kamre er adskilt af en fælles bæresten og gennem en lille rude i et mellemrum ved delstenen er det muligt at se fra nordkammeret ind i det rekonstruerede sydkammer.

Sprove Stordysse

Sprove stordysse er en runddysse, der ligger kun 150 meter syd for Kong Asgers Høj tæt på byen Sprove. Sprove Stordysse, der er fra 3.300 før Kristi fødsel, er en meget seværdig, åben stordysse. Stordyssen er af en type, der markerer en overgang mellem mindre dyssekamre for enkeltpersoner og store fælles jættestuegrave.

Sømarkedyssen

Sømarkedyssen ligger nordøst for Sømarke tæt ved Møns Klint og Liselund Slot. Dyssen ligger højt i landskabet – 90 meter over havet. Der var oprindelig en høj omkring dyssen og formentlig en ring af randsten, som for længst er gravet væk. Ligeledes regner man med, at dyssen også er plyndret for al indhold i gammel tid. Nærheden til vejen, som i århundreder har passeret dyssen, har formentlig bidraget til stenhugst og skattejagt. Den store dæksten som ligger over gravkammeret er tydeligvis blevet sprængt væk.

Stendysse på Møn
Sømarkedyssen med de fine skålgruber fra bronzealderen

Sømarkedyssen er særlig bemærkelsesværdig ved at have hugget mere end 180 cirkulære fordybninger med en diameter på op til 5 cm i dækstenen. Fordybningerne kaldes skålgruber. Skålgruberne er knyttet til bronzealderen (1.700 – 500 før Kristi) og derfor 1.700 år yngre end selve Sømarkedyssen. Dækstenen må derfor have været tilgængelig på det tidspunkt. Skåltegnene menes at være en del af en frugtbarhedskult, fx i forbindelse med dyrkning af jorden eller med

Grønsalen eller Grønjægers Høj

Grønsalen eller Grønjægers Høj er en 100 meter lang langdysse og dermed en af Danmarks længste langdysser. Langdyssen var gravplads for bønderne 3.500 år før Kristi fødsel. Den aflange høj omkranses af 145 store sten. Der har været et murværk af flade sten mellem randstenene, og højen har lignet et stort langhus. En kæmpe hvid sten i den vestlige ende dækker over et gravkammer, som aldrig er udgravet. I 1960’erne blev der fundet en stor usleben flintøkse ved graven. Det var formentlig en offergave.

Grønsalen. Billedet er taget af Benny Back Christiansen.

Langdyssen har fået sit navn efter sagnkongen Kong Grøn / Grønjæger. Kong Grøns hustru, Fane, har givet navn til Fanefjord. Grøn herskede dengang over det vestlige Møn, mens Klintekongen herskede over det østlige Møn.

Jættestue ved Æbelnæs (Sparremindestuen)

Smuk jættestuehøj syd øst for Stege og nordøst for Ny Æbelnæs. Jættestuens 7 meter lange kammergang fører til et imponerende 10 x 2-2,5 meter bredt gravkammer. Passagen til kammeret er dog snæver. Mange mener, at Sparresmindestuen hører til blandt Danmarks 10 flotteste jættestuer.

Gangens og kammerets store bæresten hælder en lille smule ind i gangen, hvilket giver en særlig solid konstruktion.  Inderst er gangen i halvdelen af længden dækket af 6 dæksten, hvor den inderste er den såkaldte “nøglesten”, der danner overgang til det store gravkammer. På nøglestenen hviler de to af de 7 kæmpemæssige dæksten i kammeret. Det enorme tryk fra dækstenene og jordhøjen fordeles dermed på de inderste hjørnesten i gangen. I kammergangen findes to sæt karmsten mellem bærestenene. Karmstenene bar en ydre og en indre trædør eller stenplade. I gangens gulv var døren understøttet af et tværgående dørtrin – en “tærskelsten”, der dog ikke længere ses. Sparresmindestuen er også speciel ved at de indre karmsten i loftet har en tværstillet dæksten som modstykke til gulvets tærskelsten. I karmstenen er udhugget en bue.

Jordehøj

Jordehøj jættestue er en smuk og velbevaret jættestue mellem Stege og Neble. En markeret sti fører frem til jættestuen, der blev bygget for 5.200 år siden. Gravkammeret ligger indesluttet i en stor høj. Her fører en 7-8 meter lang gang ind til det 10 meter lange og 2 meter brede gravkammer. Ved udgravningen i 1836 blev der fundet 6-8 skeletter, flinteredskaber, lerkar og ravperler på stedet. I kammergangens venstre side er der på den anden bæresten indhugget 8 skåltegn. De er formentlig er fra bronzealderen og således kommet til 1.500 år efter opførelsen af jættestuen.  Ved jættestuen fandt arkæologerne spor af en jordrampe til at transportere den tunge loftssten op på jættestuen. Rampen førte op til toppen af kammerets væg. Det var vanskeligt at lægge loftsstenene ind over kammeret, og i Jordehøj gik det galt. En af loftsstenene gled ned i kammeret og blev liggende. Man kan derfor i Jordehøj-kammeret se 5.000 år gammelt byggesjusk.

Guide til Østmøn