Liselund slot – Møns romantiske slot

Facebook Del på facebook

Liselund Slot blev opført i 1792 i nyklassicistisk stil med et romantisk haveanlæg med småbygninger og havemonumenter tilknyttet slottet. Slot og have er anlagt som lyststed for Antoine og Lisa de la Calmette. Slotshavens samlede areal er 33 hektar.

Amtmanden, der tegnede et slot

Antoine var amtmand på Møn i 1790 og en dygtig tegner. Antoine tegnede selv Liselunds haveanlæg, der var en gave til sin hustru, og resultatet blev et af de mest fuldendte eksempler på romantisk havekunst i Danmark. Parken, der blev anlagt fra 1790-92, rummede bl.a. en fransk badstue med rindende vand, et engelsk højkapel, en schweitzerhytte og et lystslot.

Liselund på Møn
Liselund slot. Billedet er taget af Dorte Irene Sattrup Lund-Nielsen. Se flere .af Dortes billeder her

Det lille lystslot er anlæggets største bygning. Slottet er placeret i havens sydlige ende i læ af en høj bakke mod stranden og med en fin udsigt over anlægget. Antoine og Lisa fik ikke lov at nyde deres sted i mange år. Antoine døde i 1803 og Lisa i 1805 og efterlod sig en søn, Charles. Charles giftede sig med Liselund Parks ”Hvide Dame”, Martha Sabine Mackeprang. Charles døde barnløs i 1820, og Martha boede på slottet til sin død i 1877. Efter sigende kan man være heldig at møde ”Den hvide Dame” på slottets plæner.

Du kan læse mere om slottet her.

Guide til Østmøn