Elmelunde kirke

Facebook Del på facebook
Elmelunde kirke

Elmelunde kirke er den ældste stenkirke på Møn. Den hvidkalkede kirke ligger højt og har med sin høje, synlige placering i landskabet også fungeret som et sømærke for de søfarende, selv om den ligger midt på Østmøn.

Øst for kirken ligger en fredet bronzealderhøj. Stedet har således været centrum for en hedensk gudsdyrkelse, inden det efter religionsskiftet blev afløst af en kristen trækirke og senere af stenkirken.

Den første kirke

Den første kirkebygning blev opført omkring år 1100, og 100 år senere blev kirken udvidet mod vest med mure af munkesten. Kirkens tårn er nogle hundrede år yngre.

Elmelunde kirke ved nattetide. Billedet er taget af Flemming Andersen

I middelalderen hørte kirken og Elmelundegård – også kaldet ”Elmelunde slot” – til bispesædet i Roskilde. I slutningen af 1700-tallet blev kirken overtaget af godset Nordfeld og i 1820 overgik kirken til Klintholm gods. Kirken forblev under Klintholm gods indtil 1916, hvor Nordfeld gods igen overtog kirken. I 1930 blev Nordfeld gods solgt og kirken skiftede igen ejer. I 1968 fik Elmelunde kirke selveje.

I 1969-70 foretog Nationalmuseet en omfattende restaurering af kalkmalerierne i Elmelunde kirke, hvor man rettede en tidligere restaurerings unøjagtigheder og opdagede “nye” malerier. Ved restaureringen fandt man ud af, at kirken allerede i romansk tid havde været udsmykket med malerier. Spor af malerier er fundet på skibets vægge og triumfmuren. Det har dog hverken teknisk eller økonomisk været muligt at genfinde disse romanske billeder.

Elmelundemesteren

I 1465 blev de indbyggede hvælvinger dekoreret med en enkelt geometrisk udsmykning langs skjold- og gjordbuer. I slutningen af 1400-tallet blev denne udsmykning kalket over, hvorefter den ukendte kunstner, “Elmelundemesteren”, begyndte et omfattende arbejde, og både vægge og hvælv blev rigt dekoreret med scener fra menneskets skabelse og bibelen – fortrinsvis det nye testamente – suppleret med motiver fra det daglige jordiske liv (bl.a. pløjning og jagt) og mellem billederne var der farverige ranker, blomster og stjerner. Også i hvælvtoppene var der store dekorationer. Det var karakteristisk for Elmelundemesteren at male hoveder med søvnige øjne.

Det vides ikke, hvornår og hvorfor kalkmalerierne senere er blevet overkalket, men næppe på grund af en reformatorisk “billedstorm”. De mange lag hvidtekalk tyder på, at overkalkning er fortaget forholdsvis tidligt.

Læs mere om Elmelunde kirke her.

Guide til Østmøn